Vores fokus er på dig!

Seniorshoppen er en familievirksomhed beliggende i Hornslet, Østjylland. Her er hele familien engageret i alt lige fra at modtage på lageret til at bygge på webshoppen.

Vi har 10 års erfaring i at  sælge tøj til smarte, modne damer på 60+. Vi har været hele Danmark rundt med vores mobile tøjbutikker, hvor vi har besøgt lokalcentre, plejehjem og alverdens foreninger og lignende. Her har vi afholdt et lille sjovt og hyggeligt modeshow, hvor nogle af de deltagende gæster bliver klædt på og går model – og derefter stillet en komplet butik op med over 1000 stykker tøj. Det er rigtig hyggeligt!

Vi mener i Seniorshoppen, at det er på tide at senior-segmentet får samme muligheder for e-handel som alle andre. Derfor har vi bragt vores årelange erfaring videre til internettet og lanceret denne webshop. Der er dog ikke noget, som er ændret. Vores fokus er stadigvæk det samme som de sidste 10 år.

Tøj der passer

Vores 10 år med mobile butikker gør, at vi ved en masse om at klæde seniorer på. Derfor indeholder vores kollektioner ikke bare flot og lækkert tøj, men tøj der rent faktisk passer vores målgruppe.

Personlig service

Vi mener, at god, personlig service er gået tabt med tiden. Derfor gør vi en ære i god service - ligesom i de gode, gamle dage. Det beviser vores 5 stjerner på Trustpilot også. Derfor kan du også gratis returnere din ordre, hvis du fortryder dit køb.

Oplevelse

En god oplevelse

I 10 år har vi kombineret sjove modeshows med butik i vores mobile butikker. Det vil vi gerne tage videre til webshoppen! Derfor gør vi meget ud af, at det også skal være en god oplevelse, når du handler hos os.

Vi forkæler dig

Når du modtager en pakke fra Seniorshoppen, er alle varerne lagt pænt sammen og pakket fint ind i silkepapir. Som en lille ekstra forkælelse vedlægger vi også altid en lille godtepose med i pakken, så du kan smage på lidt søde sager mens ud prøver dit nye tøj. Så er der både lidt godt til ganen og til garderoben. Til slut bliver alt pakket ind i de fineste postposer i rosa eller støvet grøn.