PGA. SOMMERFERIE AFSENDER VI FØRST ORDRER IGEN MANDAG D. 22/07. - GRATIS FRAGT OVER 599 KR. - ALTID GRATIS RETURNERING 💕

0

Din kurv er tom

Guide: Lær at finde DIN helt rigtige blusestørrelse!

af Anneli Lindholm 2 min. læsetid

Guide: Lær at finde DIN helt rigtige blusestørrelse!

Det er ikke altid nemt at finde den helt rigtige størrelse. Selvom jeg ved, at jeg ofte kan passe en størrelse 42, så passer en str. 42 bare ikke altid alligevel. Hvis jeg f.eks. går ind i en butik henvendt til et yngre klientel, så vil jeg ofte blive skuffet, da jeg sjældent kan passe en str. 42 her. Hvorfor? Fordi målskemaet simpelthen er anderledes. Og det giver sådan set god mening! Jeg er jo 50 år gammel, så min krop ser en del anderledes ud end den kvinde på 25 år, som det yngre firma måske prøver at henvende sig til.

En måde at se om et firma henvender sig til modne kvinder er, at kigge på de tilgængelige størrelser. Hvis firmaet kun forhandler produkter i str. 34-44, så pas på, for så er det meget ofte et firma der primært vil de yngre. Men hvis størrelserne går fra 36-52 eller fra 36-48, så er der håb for os modne kvinder. Nogle gange ville man ønske, at der også stod alder i tøj til voksne, men det kommer nok desværre aldrig til at ske 😊

Vi har størrelsesguides på alle varer

Da intet målskema er ens og intet firma arbejder ud fra de samme modeller, kan størrelser altså svinge en del. Derfor måler vi i Seniorshoppen alle vores produkter op og laver en størrelsesguide til hvert produkt, som du kan bruge til at finde din helt rigtige størrelse. Vi sætter altså ikke bare et standardskema ind, men laver en individuel størrelsesguide til hvert enkelt produkt.

Guide til at finde dine mål

For at bruge størrelsesguiden, er det naturligvis nødvendigt at kende din egne mål. Derfor vil jeg lige fortælle dig, hvordan bedst finder din mål. Hvis du f.eks. er blevet forelsket i en ny bluse, så finder du din yndlingsbluse i skabet og lægger den fladt ud på et bord med fronten opad. Derefter måler du følgende mål:
  • Brystmål: Mål 1-2 cm. under armhulen på tværs over til den anden armhule. Gang dette mål med 2, så har du dit brystmål.
  • Taljemål: Mål taljen tværs over blusen, som er ca. lige over din navle. Gang igen dette mål med 2, så har du dit taljemål.
  • Hoftemål (også kendt som bunden af blusen): Mål bunden at blusen og gang med 2, så har du dit hoftemål.
Når du så har både dit brystmål, taljemål og dit hoftemål, så er det nemt at kigge i størrelsesguiden og finde den helt rigtige størrelse til dig. Husk dog at forholde dig til, om du godt kan lide at blusen sidder tæt eller løst – det kan vi jo ikke beslutte for dig 😉
 
Jeg håber, at du har lært lidt ved at læse dette! Hvis du har nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til mig!
 
Kærlige hilsner,
Anneli fra Seniorshoppen